Min plads og min glæde er - at hjælpe andre

 

   - Mit arbejde i min klinik henvender sig til dig, der gerne vil have et bedre helbred.
   - Til dig der tumler med smerter, træthed, barnløshed, skavanker, sygdom og stress.
   - Til børn der tumler både fysiske problemer, der ofte er syge og til med  adfærdsmæssige problemer.

   - Til dig der har lavt selvværd, angst og depression, eller er i sorg eller krise.
   - Til dig der ofte løber panden imod livets problemer og ikke rigtigt forstår, hvad meningen med det hele er.

   - Til dig der ønsker at manifestere mere succes i dit liv.

   - Til dig der søger at opnå et højt selvværd.

________________________________________ 

Min vej til Alternativ behandler


Min overbevisning er at alle kan få det bedre, uanset hvad man fejler og om det er akut eller kronisk.


Allerede som ung forstod jeg, at hvis jeg skulle have livskvalitet og et godt liv baseret på en sand forståelse, måtte jeg selv skabe den. Jeg måtte selv finde svar på alle mine spørgsmål, finde ud af hvad min tro var, mit værdisæt, selv finde en terapi, behandling og, at vende mit liv i en mere vellykket form. Det skete da jeg var 20 – 21 år, altså i 1977

 

MIT LIV VAR SYGDOM, ANGST OG MIN MORS DØD.


Min tillid og autoritetstro omkring læger havde fået et alvorligt knæk. Gennem min barndom og ungdom blev jeg svigtet af min families praktiserende læger. Jeg var gang på gang gennem mange år ved lægen med smerter, ødemer og symptomer på nyreproblemer, men blev aldrig taget alvorligt. Jeg gik uden at vide det, med en alvorlig nyresygdom, som kulminerede da jeg var ca. 17 år. Først da jeg skiftede læge blev jeg taget alvorligt. Da jeg var 19 år gennemgik jeg en stor nyreoperation. Min mor var samtidig alvorligt syg af kræft, der fyldte mig med afmagt og skræk. Hun døde 4 måneder efter min operation.

Fra jeg var ca. 16 år og til 20 år var mit liv præget af mange gode oplevelser, men også af tragiske oplevelser. Mit ellers trygge familieliv gik i opløsning, og min kærestes utroskab resulterede i et uventet brud. Dette sammen med alvorlig sygdom, smerter, angst, operation, min mors kræftsygdoms forløb og dødsfald, fik livet til at ramle sammen  for mig, i det øjeblik min mor døde. Jeg var stadig mærket af den store nyreoperation jeg havde været igennem og var lammet af sorg. Jeg var bange for fremtiden og aldrig har jeg været så alene og ensom. Jeg havde to valg. Enten faldt jeg helt ned under gulvbrædderne, eller også måtte jeg bede Gud om hjælp. Jeg valgte det sidste, og gudskelov for det. Det var i 1977

 

DER ER NOGET GODT MELLEM HIMMEL OG JORD

 

Da jeg første gang meget kluntet og grådkvalt bad Gud om hjælp, husker jeg meget tydeligt hvordan jeg, som at trykke på en knap, fik en lettelse inde i maven. Det var så bemærkelsesværdigt, at jeg aldrig glemmer det. Samtidig fik jeg uventet kontakt med en underbo i den opgang hvor jeg boede. Det blev i den periode min bedste ven og samtalepartner, som var helt unik. Efter en lang periode forsvandt personen igen. Det var som om den person var sendt fra himlen, indtil jeg havde fået fodfæste igen. Det var som en trøst, et lys, som hjalp mig til at tænke mere klart. Det overbeviste mig om, at der var mere mellem himmel og jord, end vi kan se med det blotte øje. Denne erkendelse åbnede vejen for den spirituelle verden og senere for mange forskellige Alternative behandlings former. De åbnede mine øjne for hvilken måde vores sundhedsystem anskuer behandling af mennesker, men mange fantastiske gode behandlingstilbud, men også en meget lille interesse for det hele menneske og årsags sammenhænge.

Jeg lærte og forstod, at lægens blodprøver og skærmbilleder ofte ikke var nok til, at hjælpe patienten. For ofte sidder årsagen et helt andet sted end symptomerne viser sig. Symptomer der skjules med symptom dæmpende medicin – som hvis man satte plaster over en blinkende olielampe i bilen ! Jeg forstod, at skavanker der hyppigt var forstadier for sygdom, ikke blev taget alvorligt før den var blevet til sygdom. Jeg lærte om hvor mange medmennesker der har smertefulde lidelser, søvnløshed og psykiske lidelser, men som ikke har et diagnosenavn, og derfor måtte lære at leve med det.
Jeg forstod hvordan der kan ligge sygdom gemt i kroppen, som først aktiveres når man er i sorg, krise og de psykiske følelser knækker. Jeg lærte og forstod hvor meget det fysiske og psykiske hang sammen som en helhed, men som skilles ad i det etablerede lægesystem. Jeg læret at man som patient, selv skal være aktiv med i sin egen behandlings beslutninger.

Den holistiske verden har betydet, at jeg fik livskvalitet ind i mit liv. Jeg lærte, at jeg selv måtte tage ansvar for hvordan mit liv skulle forme sig og for hvad jeg manifesterede. Jeg gik i gang med uddannelser og har lige siden været optaget af selv-studier, om den måde vi anskuer vores liv på, om de spirituelle principper og om universets kraft og helbredende energi. Jeg lærte hurtigt hvordan vores krop, sind og ånd arbejder sammen og, at livet rummer et helt univers af indre sammenhænge, som vi i vores normale liv har en tendens til at overse.

 

 

JEG FANDT MIN VEJ


I 1986 åbnede jeg min første klinik for Alternativ behandling. Det var en stor beslutning, men en beslutning hvor jeg var tro mod mig selv. Den alternative behandling havde hjulpet mig så meget med mine nyre problemer, at jeg ikke kunne vende ansigtet den anden vej. Ved hjælp af Alternativ behandling kom jeg ud af nyremedicinen, og da nyretallene også vedblev med at være stabile, kunne jeg afslutte nyrekontrol. Det var en fest, den dag jeg fik den besked.
Lægerne nærmeste hånedede mig, når jeg fortalte om den hjælp som den Alternative behandlings metode havde givet mig. Jeg husker hvor frustreret jeg var over, at de ikke var nysgerrige og glade for, at deres patient havde fået det så meget bedre. Den holdning vænnede jeg mig hurtigt til, men mit ønske har altid været, at kunne man blot bruge det bedste fra de to verdener, så var patienten i centrum og det ville gavne så meget og på så mange forskellige fronter.

Det har betydet meget for mit liv, at forholde mig til min livskvalitet. Dårlig livskvalitet skaber lidelser og sygdomme. Livskvalitet er der ikke automatisk, det er et valg man tager, bl.a. for  selv at styre livet og ikke omvendt.
Livet er op og nedture, og livskvaliteten er der også når livet slår gnister. Det er ofte her vi vågner op, finder nye veje og ideer. Livskvalitet er at finde meningen med sit liv, når vi tør stå ved os selv og følge vores drøm, og når vi plejer vores kærlighed og passion. Den fik mig til at arbejde med min  indre jantelov og gøre op med “burdeprincippet”.
Desværre er det ofte først når man rammes af alvorlig lidelse, sygdom, skilsmisse, kriser eller når døden stirrer os i øjnene, at man opdager hvor fantastisk livet er, og hvor mange muligheder man har misset. Ofte er det også her at man opdager, at det materielle betød mere end kærlighed og passion. For mig selv og for utallige mange andre mennesker har sygdom og kriser kunne vendes ved en personlig indsats.

I min klinik har jeg siden hjulpet 1000 vis af klienter, både børn og voksne. Jeg har  mange faglige kompetencer, men for mig er mit livs læring og erfaring en ret stor kompetence, som gavner de mennesker der kommer i min klinik. Jeg har selv været der, hvor livet gør forfærdeligt ondt. Jeg har været der, hvor jeg selv måtte samle mig selv op. Jeg har været der, hvor jeg med egen indsats fandt håbet igen og vendte det negative til det positive liv. Jeg har været i den sønderrevne sorg som det er, når man mister begge sine forældre for tidligt.
”Hvem kan forstå – der ikke har erfaret”, siger et gammelt ordsprog. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke kun har den boglige læring med i mit arbejde med andre mennesker. Jeg tror på der er en mening med alt vi går igennem. 

Mit arbejde i min klinik henvender sig til dig, der gerne vil have et bedre helbred. Til dig der tumler med smerter, træthed, barnløshed, sygdom og stress. Mit arbejde henvender sig også til børn med både fysiske og adfærdsmæssige problemer.
Til dig der har lavt selvværd, angst og depression, eller er i sorg eller krise. Hvis du ofte løber panden imod tilværelsens problemer og ikke rigtigt forstår, hvad livet egentligt går ud på, så er jeg den rette for dig.
 
Hver eneste person er et unikt menneske, og er velkommen i min klinik.
Jeg glæder mig til se dig og vil gøre mit bedste til et godt resultat for dig.


 
 
  MIT CV

 1980 Uddannet Pædagog Kolding børnehaveseminarium 
 1986 FDZ zoneterapeut
 1986 Åbnede jeg selvstændig klinik for Alternaive behandinger.
 1989 Uddannet øre-akupunktør på helseskolen i Århus
 1990 - 2001 Firmaterapeut ved Post Danmark
 2000 - 2002 Uddannelsen til Dybdeterapeut på Dybdeterapeutisk institut i Århus.
 1995 - 2000 Arbejdede med fokus på famileterapi og med unge piger med spiseforstyrrelser i klinikken.
                    Åbnede frivillig rådgivning i Fredericia for unge mennesker med spiseforstyrrelser.
                    Foredrag og kurser for Post Danmark, fagforeninger, højskoler, aftensskoler samt i wokshops, om sund livsstil.
 2001 - 2006 Socialpædagog ved voksne udviklingshæmmede, senhjerneskadede voksne og multihandicappede børn.
 2008 - 2008 Efteruddannelses kursus "Meditation" Ørnereden, Tommerup, Fyn
 2008 - 2017 Mindfulness meditationsgrupper.
 2012 - 2012 Kursus "The healing Code" hos "Rhina"  Gentofte.
 2012 - 2014 Sundheds brevkasseredaktør i Fredericia Elboblad "Abelones brevkasse" Om krop, sind, ånd.
 2013 - 2014 Seminar I Homøopati ved Thomas Kjærgaard "BioVita":
                    Smerter i bevægeapparatet "vægttab på den fede måde""syre/base balance" " Heel" produkter og anvendelse.
2013  - Diplom uddannet NADA behandler ved NADA-Danmark Lars Wiinblad
2013  - 2014  Mindfulness instruktør Aftenskolen Opus Magnum.  
2014  - Access Bars grundkursus i Vejle.
2015  - Proffesionel Networker Lifewave
2015  - Bachs Blomster Remedier v. Susanne Løfgren.
2016  - Basekurser i Lifewave Aku-plaster læge Anders 
2018  - Reiki Healing 1 v. Reiki Master Teacher Annemette Hougaard.
         - Reiki Healing 2 v. Reiki Master Teacher Annemette Hougaard



Løbende gennem årerne har jeg efteruddannet mig og deltaget i kurser om bl.a. Empatisk kommunikation,
Meditation/mindfulness, Naturmedicin & Homøopati, Vitamin & mineralterapi ved Eric Kircheimer.

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Stress-Clinic | Agerleddet 49, Erritsø | 7000 Fredericia | Tlf.: 22759419 Cvr: 12269188