Loven om tiltrækning

TILTRÆK DET DU GÅR OG DRØMMER OM

Loven om tiltrækning, er den bedste lære i mit liv, og det klogeste at investere tid på. Loven om tiltrækning handler om, at alt er energi – også selv om vi ikke kan se det med det blotte øje. Vi oplever f.eks. vinden, når det blæser udenfor, men vi kan ikke tage en håndfuld vind med ind i stuen for, at vise vindens energi. Vi kan ikke se vinden, men vi kan se, at den er en energi som får træer og buske til at bevæge sig. Så selv om vi ikke kan se en energi, så er den der alligevel.

Vores tanker og følelser er også energi, men dens vibration mellem mennesker, omgivelser og universet, kan vi ikke se. Det betyder jo ikke at den ikke er der. Hvis vi nu forestillede os, at vores, tanker, ord og følelser havde farver så vi kunne se dem, ville loven om tiltrækning være nemmere at forstå, samt lære at bruge den. Lad os antage at alt negativt og fordømmende tanker og snak havde en blå farve, og anerkendende positive tanker og snak havde en rød farve. Så ville farven omkring os været domineret af blå, og kun en smule rød farve. Vi er desværre et folkefærd der er mere negativ end positiv.
Loven om tiltrækning er tyngeloven i bedste udformning. Positive vibrationer tiltrækker positive oplevelser, og negative vibrationer tiltrækker negative oplevelser. Så enkelt er det
Enhver tanke giver omgående bonus. Det vi tænker sender strakt en vibration ud som en magnet, der afhenter det vi tænker. Det vil sige at når vi tænker og beskæftiger os mest med negative tanker, får vi også flest negative oplevelser.  Det gælder også om bekymringer, jalousi, angst for sygdomme, for mangeltilstande og, at vi aldrig finder et arbejde, en kæreste osv. Osv.

 

SOM VI SÅR – VIL VI HØSTE


De vibrationer vi sender ud, er den samme vibration vi får tilbage. ”Som du sår vil du høste”.  ”Du ligger som du selv har redt”. Ja, der findes mange ordspil om tankens kraft.  Har man meget splid i sit liv, tristhed, og man ofte tiltrækker det forkerte, har lavt selvværd og lign i sit liv, så har man heldigvis en mulighed for at ændre det.  Loven om tiltrækning kan hjælpe alle. Først og fremmest må vi først starte med, at tage ansvar for det der sker i vores liv, er noget vi selv har tiltrukket. Hvis vi fornægter det, og forsætter af samme vej, så vil opnå det samme resultat igen og igen. Vi kan ikke undgå, at tiltrække uheldige ting og oplevelser i vores liv, men vi kan undgå gentagelser ved, at lære af oplevelsen.  Altså skrue om på en anden frekvens.
Vi skal naturligvis ikke bruge loven om tiltrækning til at få skyldfølelse. Det er først i den nyere tid, at viden om loven om tiltrækning er kommet frem i lyset, så vi alle kan lære at anvende den. Vi kunne af gode grunde ikke ændre noget vi ikke vidste.

 Vi er i en ny tidsalder, hvor vores vibrationer hæves og vi får nye indsigter og læring, således vi skærper bevidstheden om, at vi består af krop, sind og ånd. Vi kan tage større ansvar, tilgive os selv når vi har handlet forkert i livet både overfor andre og ikke mindst overfor os selv. Vi kan samtidig starte med, at anerkende og elske os selv som dem vi er.
Vi har let ved at gøre det modsatte, snakke dårligt om os selv og om andre, om alt det vi ikke har samt, at se sig selv i spejlet blot for, at finde fejl i ansigtet, snakke om hvor travlt vi altid har -i stedet for, at være taknemmelig for det vi allerede har, for at være rask, for at man kan arbejde og gøre mange ting osv. Vi lever nemt på autopilot tankegang, der ofte er klagende og negativ – og det giver os alt for let mere af det vi ikke ønsker.

Taknemmelighed er en stærk energi, som giver os mere af det vi gerne vil have. Det er fuldstændigt lige som i det fysiske liv.  EX: Når du hjælper en ven med en opgave, og han viser sin taknemmelighed overfor dig, så har du lyst til at tilbyde din hjælp igen.  Modsat hvis han var fuldstændig ligegyldig overfor at du hjalp ham, så tiltrækker han ikke hjælp fra dig i samme omfang.
Tv og medier dyrker desværre mest den negative energi ved, at fordre os med alt det vi skal være bange for, passe på, kontrollere osv. Det giver mange før-bekymring. Det er en uheldig energifrekvens, at vi i vores samfund dyrker det så meget, i stedet for at støtte op omkring at leve livet med passion, positive og opmuntrende historie, mens vi kan og være taknemmelige.

STIL OVER PÅ DIN ÅNDELIGE FREKVENS


Når du skal anvende loven om tiltrækningen, så er de vigtigt at skifte frekvens. Du skal være autentisk, lære dine ønsker at kende, og du skal undgå at bekymre og klage dig. Det er de vigtigste ting. Tænk på det du ønsker dig, frem for det du ikke ønsker dig. Hvis du f.eks. er bange for og bekymrer dig over om  du kan få cancer, skal du i stedet for tænke på sundhed og et raskt helbred, styrke dit helbred. Tanker og følelser er i overensstemmelse, og påvirker vores helbred og hvad vi tiltrækker ind i vores liv. Gode tanker og følelser, giver de gode ønsker næring og hjælper til at opnå succes, sundere helbred, samt at undgå benægtende og negative talemåder.
Når vi ønsker gode venner, kollegaer, naboer mv. må vi stige op på det niveau, som svarer til den personlighedstype vi ønsker at tiltrække. Vi må selv være det vi ønsker. Når den åndelig energi øges, vil vi føle os mindre tiltrukket af lavere energier i forhold og situationer. Forstil flere gange om dagen, at ønsket eller situationen allerede er opnået. Det er den største tillid vi kan vise universet.
Føl taknemmelighed over at det allerede er sådan i ånden, hvilket er den første forudsætning for, at tiltrække de materielle aspekter af situationen. Det kan være en ret stor hjælp at lave sin egen dagbog om loven om tiltrækning. Her kan vi skrive noter om hvad vores automatiske tankegang er, når vi f.eks. står i kø i et supermarked, eller når vi står og laver mad. Vi kan beskrive udviklingen, om hvad der sker i vores liv, når vi ændrer vores måde at tænke på. Når vi får vores første små succes oplevelser, så er det med, at få dem skrevet ind i dagbogen. At læse belønningen af sin egen indsats det løfter helt sikkert motivationen med, at forsætte sin udvikling i loven om tiltrækning.


 

Artikler, råd og behandlinger på denne hjemmeside må ikke bruges som erstatning for lægefaglig eller anden sundhesfaglig behandling.
Enhver afbrydelse eller afståelse af lægelig eller psykologisk behandling står for eget ansvar.
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Stress-Clinic | Agerleddet 49, Erritsø | 7000 Fredericia | Tlf.: 22759419 Cvr: 12269188