Børn elsker legetøj
 
Børn elsker legetøj, men har de for meget legetøj ?

Det er et stort spørgsmål, og et spørgsmål som der vil være delte meninger om. For hvornår er det for meget, og i forhold til hvad. Jeg tænker, at mange har alt for meget legetøj, og nogen har ikke ret meget. Nogen får hele tiden nyt, mens nogen må ventet, og andre overtager noget af storesøster eller storebrors brugte legetøj. Mange børn kan nærmest ikke være på deres værelser for bare legetøj. De kan have svært ved, at overskue legesagerne – ikke mindst oprydning. Og så er der dem som blot har mindre legetøj, som er fint fordelt på små hylder, der skaber overblik.
Børn elsker legetøj, naturligvis er det sådan. Legetøj er sjovt, skaber glæde, og er med til at udvikle barnet. Pædagogisk set mener jeg, at nogle børn har alt for meget legetøj fremme ad gangen. De får tit nyt legetøj. Mange børnefamilier har fået flere penge til rådighed samtidig med, at man købe masser af gode legesager i genbrugsbutikker til billige penge. Et børneværelse kan så let blive fyldt op.

Som forældre kan der være svært, at modstå alle de tilbud på legetøj, for man vil jo gerne glæde sit barn med, at give det lige præcis det de står og mangler. Men er det ikke lidt synd, at vi lærer børn at man bare kan få hele tiden, at man må vente til fødselsdag/ jul, eller hvis barnet står i en situation, hvor det fortjener ekstra forkælelse. Når børn f.eks.  ytrer ” får jeg ikke mere”, så er det udtryk for, at man er vant til at få for meget. Det kan lige pludselig gå hen at vende sig til en kræver mentalitet hos barnet, som vil følge dem op gennem barndommen. Det er noget af en balance som forældre.

 

BØRN ELSKER LEGETØJ – HVAD HVIS DE HAR FOR MEGET


Børn der har for meget legetøj, bliver lettere distraheret i legen. Især småbørn, der har meget legetøj, kan det forstyrre mere end det gavner. De er ikke modne nok til, at vælge det der ville kunne give dem den bedste legeoplevelse. Ofte får børn der overstrømmes med legetøj, ikke leget færdig. Det vil sige at få undersøgt legtøjet, eksperimentere med det og finde ud af om det er noget ved eller ej. Babyer bliver overstimuleret, når der hænger flere ting ned over puslebordet, barnevognen og på legetæppet. Her bør man kun hænge en uro op ad gangen. De første måneder opleves uroen, som ny hver gang den ses. Babyer der overstimuleres, bliver letter urolige og pylret. Børns udvikling styres primært at modenhed, og ikke stimulering. Passende legetøj kan stimulere modenhed hos barnet.

Tit kan vi opleve, at det mindre barn slet ikke er interesseret i det fine legetøj vi lige har købt. Vi er sikker på, at barnet bliver begejstret for legetøjet.  Det kan være med  flotte farver, lavet af noget godt træ, ingen giftstoffer og som samtidig udvikler barnet! Men nej, lille Sofia er ikke interesseret, men elsker i stedet, at lege med fars nøglebundt  og mors gryder. Børn kan være mere forelsket i en pind og en sten, end det dyreste og flotteste legetøj.
Nu skal vi jo ikke gøre det til et problem, hvis et barn har meget legetøj. Man kan med fordel stille noget af det væk for en tid. Ned i kælderen eller op på loftet. Det kan være en god ide efter juleaften, når børnene modtager masser af legtøj, at sætte lidt af det gamle væk. Sjovt er der så, når det bliver fundet frem igen, så er det ligesom at få nyt. Det vil give barnet ro til, at opleve og glæde sig over sit nye legetøj. Når barnets værelset ikke er overfyldt med legetøj, er det nemmere, at lære barnet at rydde op. Det er da en kæmpe fordel.

 

BØRN ELSKER LEGETØJ – MEN MEST DET DER GIVER MENING

børns leg med biler
Barnet ynder legeting, som på en eller anden måde er meningsfyldt. Vi kender det fra far, mor børn rollelegene, fra leg med dukker, dukkehus, biler, rednings køretøjer, landbrugsmaskiner, togbaner. Små og store børn elsker f.eks. klodser, dublo, lego og bygge tårne, huse, biler, som med alderen udvikler sig til store byggeprojekter. De kan bygge, ændre, udvide og starte forfra med klodserne. Det stimulerer og udvikler, nysgerrighed, fantasi og, at holde fokus. Tit er vi voksne med på gulvet, og bygger med klodser eller leger med tog, til stor glæde for både barn og voksen. Noget der styrker fællesskabet.

Når barnet hjælper til i køkkenet fra de er helt små, får en støvklud i hånden, hjælper med at feje gulv, slå græs, fjerne sne med børne redskaber – er det for dem meningsfuldt. De bliver ofte helt opslugte af det, og de er stolte. Samtidig får de indsigt i glæden ved, at opleve det færdige resultat og, at der er praktiske ting man er nødt til at gøre for, at hjemmet kan fungerer. Børn efterligner de voksne i rollelegene, f.eks. i sandkassen hvor vi bliver inviteret til “kaffe og hjemmebagte sandkager”.  De indlever sig i rollelege, og vi bliver charmeret når vi får tilbudt en ekstra kage.

 

BØRN ELSKER LEGETØJ – MEN OGSÅ BØGER

Børn har også passion for bøger. Børn elsker den nærhed der er ved højtlæsning, og tit oplever man, at barnet gerne vil se eller høre den samme historie igen og igen. På internettet kan vi finde masser af film og historier for børn. Det er fint – blot det ikke bruges som børnepasning, eller erstatning for det nærvær der er ved historielæsning og ved, at se børnetime sammen. Der er intet som kan erstatte, at sidde med sit barn på skødet og kigger/læser bøger. Når barnet er i førskolealderen, kan man begynde på små kapitel bøger, som er et most for de kære børn. De nyder stadig læse situationen, at have det sammen med mor/far er en passioneret oplevelse. Højtlæsning, rim & remser, og at synge stimulerer barnets sproglige udvikling.

Her i julen er der masser af kalendergaver, advents-gaver, julegaver, pakkespilsgaver osv.  Jeg ønsker for børnene, at vi voksne hjælper dem med, at holde en balance med alle de ting de får. Jeg ønsker alle må få en rolig jul, med tid til leg på gulvet og ekstra julehistorier.


 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Stress-Clinic | Agerleddet 49, Erritsø | 7000 Fredericia | Tlf.: 22759419 Cvr: 12269188